Medieorientering
Den 14/8-2008

 

ANTON KRAFT OG SUSSE HOUGAARD MED MERE BÆNKPRES METAL TIL DANMARK
EM I BÆNKPRES I BRATISLAVA SLOVAKIET MED GULD OG BRONZEMEDALJE 
OG DANSK REKORD TIL JACOB STEGELMANN

Netop hjemkommet fra ferie, følger hermed med lidt forsinkelse, medieorientering på sidste uges EM i bænkpres som blev afholdt i Bratislava, Slovakiet.

Først lykkedes det igen for Susse Hougaard at hente mere internationalt metal, denne gang blev det til EM bronze med et løft på 107,5 kg. Hun forsøgte i hendes sidste forsøg at tilkæmpe sig sølv med 112,5 kg men uden held. Vinder blev Natalia Prymachenka, Hviderusland med vinderløft på 122,5 kg foran Mariya Chepil, Ukraine med 110,0 kg.

Dernæst blev Anton Kraft dobbelt verdens – og europamester ved at vinde titlen let med hans startløft på 185,0 kg. 2 forsøg på ny VR på 195,0 blev denne gang for tunge. foran Dariusz Wszola, Polen blev nr. 2 med 172,5 kg. Nr. 3 blev Stefan Kosovsky, Slovakiet med 150,0 kg.

I vægtklassen 125 kg blev det til en flot 8 plads til Jacob Stegelmann med ny DR på 260,0 kg. Han forsøgte 2 gange uden held på 267,5 kg. Vinder blev den bedste mandlige løfter på point, svenske Marcus Hirvonen med imponerende 320,0 kg foran Roy Holte Norge med 300,0 kg og Svetoslav Ivanon, Bulgarien med 285,0 kg.
 

Yderligere info:

DSF

Medieansvarlig

Tommy Knudsen  

tommyknudsen@post.cybercity.dk

Mobil. 60842412