Repræsentantskabsmøde i

Dansk Styrkeløft Forbund

Søndag, den 10. marts 2002, kl. 11.00

på Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre


DSF indkalder hermed, i henhold til vedtægterne, til repræsentantskabsmøde, som vil blive afholdt:

Transport: DSF betaler billigste transportmiddel til jyske repræsentanter. Klubberne bedes tale sammen vedrørende muligheden for fælles transport.

Repræsentanter: hver forening/klub har ret til at stille med 2 repræsentanter, som hver har én stemme. Hvis foreningen/klubben kun sender én repræsentant, har vedkommende 2 stemmer. Herudover har hvert bestyrelsesmedlem én stemme. Der kan IKKE stemmes ved fuldmagt.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

Valg af dirigent

Prøve af mandater

Formandens beretning

Godkendelse af regnskab

Forelæggelse af budget til godkendelse, herunder fastsættelse af årsafgift, licens, startpenge ved stævner, beløbsramme for rejseudgifter og telefonpenge til bestyrelsen

Indkomne forslag

Valg af bestyrelse, Ordens- og amatørudvalg (der er ikke valg af revisorer på lige årstal)

Eventuelt

Ad. punkt 6: Forslag til punkt 6 skal være undertegnede i hænde, senest den 24. februar 2002. En dagsorden påført forslagene fra foreningerne og bestyrelsen vil blive udsendt til klubberne senest én uge før repræsentantskabsmødet, sammen med regnskab, budget og formandens beretning.

Ad. punkt 7: I henhold til vedtægterne skal der på lige årstal vælges næstformand (p.t. Helge Laursen), sekretær (p.t. Kim Salby), ét FU-medlem (p.t. Tina Østergaard) og ét menigt medlem (p.t. Susanne Diter).

Hvordan bestyrelsesmedlemmerne forholder sig til evt. genvalg, vil blive afklaret på bestyrelsesmøde i februar 2002 og meddelt i den endelige dagsorden.

I henhold til vedtægterne er ét af medlemmerne i Ordens- og amatørudvalget på valg (efter tur) hvert år. På valg til Ordens- og Amatørudvalget er: Peter Junker.

På bestyrelsens vegne - og med venlig hilsen


Ole Droob

Formand for Dansk Styrkeløft Forbund